Når man begynder at lave retter uden kød, er de fleste af ingredienserne velkendte. Det kan være fx grønsager (løg, gulerod, squash, aubergine, kål osv).
Andre ingredienser kan være mere fremmede, og det er nogle af dem, vi ser på her.
I tabellen nedenfor kan du læse om de enkelte ingredienser, og hvad de koster. Priserne er hentet hos Coop.dk og Nemlig.com, men ofte kan varerne findes billigere – fx i discountbutikker som Rema 1000.
Bælgfrugter som kikærter og bønner skal sættes i blød inden kogning – læs mere om bælgfrugter (herunder tilberedning) her.
INGREDIENS | INFO | KØB |
---|---|---|
Brune ris | Upolerede ris der har mere smag end hvide ris. De er også lidt sundere og de har længere kogetid. | Kg-prisen ligger mellem kr. 20-35. |
Chiafrø | Indeholder en masse protein, fibre og omega-3. Bruges i bl.a. brød, grød og kager. Er meget vandsugende. | Kg-prisen ligger mellem kr. 100-200. |
Couscous | Er lavet af den hårde del af hvedekernen. Bruges som fx ris, men er sundere og hurtigere at tilberede. | Kg-prisen ligger mellem kr. 30-75. |
Edamame-bønner | Grønne, umodne sojabønner, der fås på frost. De løse edamame-bønner er blancherede og klar til brug. Edamame-bønner i bælge skal pilles og blancheres. Bruges bl.a. i salater og er meget næringsrige. | De blancherede koster mellem kr. 40-70 pr. kg. |
Falafel | Hovedingrediensen er kikærter, og falafel kan købes færdige (på frost). | Kg-prisen ligger mellem kr. 85-170, så der er penge at spare ved at lave dem selv. |
Grønne linser | Tørret bælgfrugt, der ikke kræver iblødsætning. Bruges bl.a. til supper og vegetarfrikadeller. Se artiklen om Bælgfrugter. Findes også på dåse. | Kg-prisen ligger mellem kr. 35-75. |
Hummus | Hovedingredinsen er kikærter, og hummus kan købes færdiglavet. Kan også findes på dåse. | Kg-prisen ligger mellem kr. 100-130, så det er noget billigere at lave hummus selv. |
Hvide bønner | Tørret bælgfrugt som også fås på dåse. Se artiklen om Bælgfrugter. Findes også på dåse. | Kg-prisen ligger mellem kr. 35-50. |
Hørfrø | Når hørfrø koges, trækker der noget slim ud, som i nogle tilfælde kan erstatte æg. Kogte hørfrø giver også en fin konsistens i brød | Kg-prisen ligger mellem kr. 25-40. |
Kikærter | Tørret bælgfrugt som også fås på dåse. Bruges bl.a. til salater, hummus og falafel. Læs om Bælgfrugter. | Kg-prisen ligger mellem kr. 35-60. |
Kokosmælk | Bruges bl.a. i asiatiske retter, og veganere bruger ofte kokosmælk i stedet for mælk/fløde. Kokosmælk har en en fedtprocent på omkring 20%. Light kokosmælk har under det halve. | Kg-prisen ligger mellem kr. 25-50. |
Loppefrøskaller | Frøskaller fra psyllium-planten, der er meget fiberholdige og vandsugende.Kan også fungere som stabilisator. Helseproduktet HUSK består af loppefrøskaller. | Kg-prisen ligger mellem kr. 200-250. |
Quorn | Køderstatning, der er lavet af svampeprotein. Fås på frost. | Kg-prisen ligger på ca.kr. 125. |
Quinoa | Proteinrige frø fra den sydamerikanske quinoaplante. Der findes hvid, rød og sort quinao. Bruges i salater, til tærtebunde mv. | Kg-prisen ligger omkring kr. 150. |
Røde linser | Tørret bælgfrugt som også fås på dåse. Bruges bl.a. til dahl, salater og fyld i fx tomatsauce. Læs om Bælgfrugter. | Kg-prisen ligger omkring kr. 60. |
Solsikkekerner | Bruges bl.a. i brød og i salater. | Solsikkekerner er relativt billige. Priserne ligger mellem kr. 30-60. |
Sorte bønner | Tørret bælgfrugt som også fås på dåse. Se artiklen om Bælgfrugter. | Kg-prisen ligger mellem kr. 50-100. Er normalt ikke sortimentsvare i supermarkederne. |
Sojabønner | Tørret bælgfrugt. Bruges bl.a. sammenkogte retter. Se artiklen om Bælgfrugter. Findes også på dåse. | Kg-prisen ligger omkring kr. 40. Er normalt ikke sortimentsvare i supermarkederne. |
Sojasauce | Sort og salt sauce, der er lavet på basis af sojabønner. Kendes bl.a. som tilbehør til sushi. Kaldes også tamari og er meget anvendt i det asiatiske køkken. | Literpriser ligger fra ca. kr. 50-250. Pris og kvalitet følges ikke nødvendigvis ad. |
Tofu | Fremstillet på basis af soyabønner – lidt på samme måde som man fremstiller os på basis af fløde. Bruges som køderstatning og kan både marineres og steges. | Kg-prisen ligger mellem kr. 80-170. |
Tahin | Sesamsmør. Lavet af ristede, formalede sesamfrø. Anvendes bl.a. i hummus. | Kg-prisen ligger fra kr. 70-100. |
INGREDIENS | INFO | KØB |